Mxrket

Er lige blevet gjort opmærksom på siden Mxrket. En side der som de skriver:

“MØRKET er skabt for at dele og dele ud af vores passion for gode gys. Mørket er skabt af mennesker, der elsker et godt gys, til mennesker, der elsker et godt gys.”

Det ser ud til at blive et lovende bekendtskab. Læs artikelserien under overskriften “Mit livs gys”. Inspirerende og underholdende læsning. Den fik mig til at tænke over om jeg kan udpege mit eget livs gys. Det bliver svært. Det første der falder mig ind Belfegore. Lidt underligt for jeg har aldrig set tv-serien. Men som barn var Belfegore indbegrebet af gys - jeg anede ikke hvad det var. Men vi skulle bare hviske “Belfegoooore” til hinanden og nakkehårene strittede på os som på små grise. Belfegore slog helt klart Abehånden og andre grumme gyserhistorier som vi delte med hinanden. Det næste store gys var langt senere og på film - Exorcisten. I modsætning til Belfegore, så jeg faktisk filmen. Alligevel er det jeg husker som det mest gysende ikke selve filmen, men de historier og forestillinger vi gjorde os om filmen.

- Og så kom Dødens gab. Fantastisk film. Jeg føler mig heldig at være så gammel at jeg så den da den stadig var helt nyskabende, vild og overraskende for et stort publikum. I dag findes der så mange gyser-skræk film der er bygget over Dødens gab, at filmen selv kan virke banal og ulidelig forudsigelig. Det er synd for alle jer vårharer.
Næste store gyser oplevelse var Polanski´s Den ny lejer. Jeg kan stadig gå i chok og lammelse når jeg ser huller i gamle pudsede vægge. Tanken om at der kan ligge en tand derinde.. det er bare for forskrækkeligt.

I dage er der langt mellem de gode gys. Enten er jeg blevet blasert eller også er filmene blevet dårligere. Film som Saw siger mig absolut intet. De er bare klamme og minder mig om dengang min lillebror faldt ned i min mors strikkekurv og rejste sig med en strikkepind boret godt og grundigt ind i knæet. Eller dengang jeg faldt og fik en lang flænge i benet og sad hele vejen i bilen til skadestuen og ikke turde kigge ned i flængen samtidigt med at jeg ikke kunne lade være. Den slags er virkeligheden fuldt leveringsdygtig i. Men en monster-haj? et museums-spøgelse? Come on - det er historier der vil noget. I de sidste mange år er det kun de asiatiske gysere der rigtigt leverer varen. Noget af det mest rædselsvækkende er små blege piger med langt sort hår som kravler på væggene. Det eneste der trøster mig når de kravler frem er at der altid er zombier og varulve i nærheden til at snuppe dem.

- Hvad er dit livs gys?

Læs mange flere på mxrket.dk - god fornøjelse