Nu er der ikke så lang tid, som der har været, til at Københavns Internationale Tegneseriefestival løber af stablen i Øksnehallen, København.
På hjemmesiden www.komiks.dk kan man følge hvordan programmet udvikler sig. Og der er meget at glæde sig til. Kendte danske og internationale navne blandes med mindre kendte, men absolut spændende navne.
Jeg glæder mig specielt til at høre Peter Snejbjerg arbejde for DC Comics og hans egne kommende arbejder. Dave Gibbons er et af de helt store navne på festivalen. Dave Gibbons er tegneren bag klassikeren Watchmen. Frank Quitely, manden bag We3 glæder jeg mig også til at høre. Det er en fantastisk serie han har tegnet og en af mine favoritter. Og der er mange mange flere, Bernar Yslaire, Charles Burns, Nuka K. Godtfredsen, Niels Søndergaard, Det vil ingen ende tage på rækken af spændende mennesker man kan møde på festivalen.
Prøv at tjekke listen ud på www.komiks.dk
Mig kan man også møde. Jeg har meldt mig som frivillig hjælper og er spændt på hvilken opgaver jeg mon får.. håber ikke det bliver noget med rengøring…
Bestil Watchmen på biblioteket

1 comment so far ↓
Glæder mig meget til Yslaire. Han er min helt.
Håber at finde dig også
Leave a Comment